 |
Træffet var i Thy - Sjørring Volde. Arrangør var Karl Peter.
Gode lokaler i efterskolen med opholdsrum, spisesal og køkken.
Fotos taget af Thorkild Bech, Sønderborg. Tilsendt i 2011. Tak.
Velocette træf 2008
D.4-5-6 juli 2008 afholdte Velocette klubben i Danmark træf. Træffet blev holdt i Thy som er det nordvestligste hjørne af Danmark.
Der mødte 16 Velocetter op til træffet, og modellerne spændte ret vidt. Der var 2 stk Truxthon, 5 stk venom, 1 stk Viper, 3 stk Mss, 2 stk Kss og 3 stk Mac.
Af de i alt 30 deltagere var de 29 danskere mens den sidste var svensker.For at vi skulle have flere deltagere fra andre nationer skulle vi nok have annonceret træffet i Fishtail.
Træffet blev afholdt på Sjørringvold Efterskole. Her spiste og sov deltagerne.
Om lørdagen var der fællestur hvor første stop var ved Hundborg Brugs. er kunne kunder og andre interesseret se vore skønne maskiner mens vi spiste pølser
Herefter gik turen ud i Danmarks første nationalpark, dvs. ud i noget af Danmarks smukkeste natur.
Jeg havde annonceret at turen var på ca. 60 kilometer, men det blev vist 60 miles.
Lørdag aften gik med god mad, taler og sang på terrassen. Vi fik en fin rundvisning og underholdning på det gamle voldanlæg af Mette som er arkæolog (hun var på det tidspunkt meget gravid, og Peter Caroll frygtede under hele turen at hun ville lægge sig ned og føde).
Resten af aftenen sad vi ude og nød det gode vejr med kaffe/kage, øl og vin.
I det hele taget var vi heldige med vejret, dog hørte jeg fra sjællænderne at de fik en enkelt byge på hjemturen søndag.
Søndag morgen sad mange på terrassen og læste den lokale avis. Her var en flot artikel om vore træf. Vi havde hurtigt rippet den lokale købmand for dagens avis, mener jeg fik den sidste.
kl.11 vendte de fleste hjemad efter en god weekend, og alle glædede sig til at se hinanden næste år på Sjælland.
Hilsen Peter fra Thy






































|